play_circle_outline youtube
Varmroeget Laks Paa Pillegrill Opskrift Pillegrill 1 3624

Varmrøget laks på pillegrill

Skal du som nybegynder igang med pillegrillen, så har vi her en rigtig god begynder-opskrift på varmrøget laks. Når først benene er fjernet, er laksen let at grille og det smager helt fantastisk…

Vi griller i dag på en Timberline 850, som kan komme op i 260 °C, men i dag griller vi kun ved 80°C med masser af røg.

  • texture Træpillegrill
  • restaurant_menu Forret
  • restaurant_menu Hovedret
  • restaurant_menu Frokost

Ingredienser

Sådan gør du


Forbered din lakseside - gerne dagen før

  1. Altid tjek om der er ben i din lakseside - det er så ærgerligt først at finde dem, når de rammer tungen.
  2. Hvis der er ben i, kan du let hive dem ud med en laksetang eller pincet.
  3. Lav din krydderiblanding ved at blande brun farin, salt, pebermix, støt fennikel og tørret dild i en skål.
    Sørg for, at det er blandet godt sammen og det brune farin ikke ligger i klumper.
  4. Læg din lakseside i et fad med skindsiden ned ad.
  5. Drys krydderiblandingen let henover hele din lakseside.
  6. Lad din lakseside trække i køleskabet i et døgn eller "bare" natten over. Det er med til at give laksen en lækker smag af krydderiblandingen, den vil smide en masse væske og blive mere fast i kødet. Hvis du er kommet lidt sent igang, så kan du forkorte processen ved at skære din laks ud i mindre stykker, på den måde skal de have kortere tid med blandingen og kortere tid i grillen efterfølgende. Men vi ville stadig give dem 6-8 timer i køleskabet.

Grill din lakseside

  1. Indstil din grill på 80 °C. og evt. super Smoke-mode, som vil give en masse røg. Det synes vi smager godt til laksen men det er individuelt hvor meget røg, man er til.
  2. Tag din lakseside ud af køleskabet. Du kan se at den har skiftet farve til en flot dybere rød.
  3. Læg din lakseside ind i grillen. Du kan ligge laksesiden direkte på grillristen, men vi anbefaler at du bruger Traegers slagterpapir eller lægger laksen i en grillbakke. Hvis du bruger en grillbakke, så vil skindet sidde fast i bakken, når du tager laksen af og du slipper for at pille skindet af. Bruger du Traegers papir, så kan du nemt få en flot hel lakseside over på et skærebræt eller fad. Hvis du lægger laksen direkte på grillristen, så kan fisken hænge fast når du vil have den af.
  4. Når din lakseside har en kernetemperatur på 50 °C., så er den klar til servering. Hvor lang tid det tager svinger meget afhængig af, hvor stor en laks du har, men ca. 1½ time. Hvis du skærer fisken ud i mindre stykker, så tager det kortere tid. Gå efter den rigtige kernetemperatur eller tag laksen af når du kan skimte de allerførste æggehvidestoffer fra laksen.

Print opskriften

arrow_upward