play_circle_outline youtube
Varmroeget Laks Opskrift Gasgrill 1 3638

Varmrøget laks på gasgrill

Anbefalingen for indtagelse af fisk lyder på to gange ugentligt og det gør os absolut intet. Varmrøget laks er en evergreen på grill og vi er vilde med de lækre røgede smagsnuancer, som grillen kan tilføre et godt stykke laks. Men hvordan er det lige det er lettest? Og hvordan får man lækker, velsmagende røg til laksen på en gasgrill? Med opskriften på vores varmrøget laks, får du masser af lækker røg, smag og så er det hele hamrende let.

  • texture Gasgrill
  • restaurant_menu Forret
  • restaurant_menu Frokost

Ingredienser

Sådan gør du


Forberedelse:

  1. Skær laksen ud i pæne lige store portionsstykker.
  2. Vend din grillbakke på hovedet og kom laksen på. Behold skindet på og læg stykkerne med skindsiden ned ad.
  3. Krydr stykkerne af laks med salt og peber.

Grillen:

  1. Kom din tørre favorit røgflis i røgerøret – vi har tør ahorn røgflis til opskriften men også kirsebær og mesquite er lækkert.
  2. Tænd din grill på maks. varme og læg røgerøret på grillen. Hvis du er lidt utålmodig efter røg, kan du lægge røgerøret direkte på brænderne. Ellers går der ca. 10 min. før, røgen kommer. Og der kommer masser af velsmagende røg.

Tilberedning på grillen:

  1. Når der kommer røg ud fra grillen, skruer du temperaturen ned på lavt blus, ca. 160 °C., og kommer grillbakken med laksen på. Grillbakken skal stå oven på røgerøret.
  2. Grill det hele i ca. 10 min. til laksen begynder at skille i lamellerne. Vær opmærksom på ikke at grille laksen for meget, ellers kan den godt blive tør.
  3. Når laksen er som ønsket, tager du bakken af og så er der ellers serveret. Grillet, varmrøget laks på den lette og velsmagende måde.
  4. Tip! Skindet fra laksen sidder fast på grillbakken, så det er meget let at tage en palet, skubbe den ind under lakse-kødet, således skindet bliver tilbage på bakken.

Print opskriften

arrow_upward