play_circle_outline youtube
Helstegt And Med Andesauce Opskrift Pillegrill 1 3650
Helstegt And Med Andesauce Opskrift Pillegrill 2 3650
Helstegt And Med Andesauce Opskrift Pillegrill 3 3650
Helstegt And Med Andesauce Opskrift Pillegrill 4 3650
Helstegt And Med Andesauce Opskrift Pillegrill 5 3650

Andesteg på pillegrill

Vi har eksperimenteret med andesteg på Traegers træpillegrill og vi kan love jer for, at den vil være at finde på aftensbordet oftere end ellers. Vi serverer selvfølgelig vores helstegt and med andesauce, for hvad er helstegt and uden sauce?

Vi har her haft fat i vores Traeger Timberline 850 og brugt æble træpiller, men du kan bruge den slags træpiller, du ønsker.

  • texture Træpillegrill
  • restaurant_menu Hovedret

Ingredienser

Sådan gør du


Grillen:

  1. Indstil grillen på 170 °C. og gør i mellemtiden anden og fyldet klar, indtil at grillen er kommet op i temperatur.
  2. Fjern den øverste grillriste for at få plads til anden.

Tilbered andens indmad på grillen:

  1. Tag indmaden ud af anden og læg det i en bradepande.
  2. Skær de 2 yderste led af vingerne.
  3. Læg smørret i bradepanden.
  4. Stil bradepanden på den nederste rist i grillen, så det hele bliver brunet godt af.

Klargøring:

  1. Skær æblerne i tern og bland dem med sveskerne i en skål - tilsæt 3-4 tsk. groft salt.
  2. Fyld nu de saltede æbler og svesker ind i anden. Gem gerne lidt æbler og svesker,  som senere skal bruges til saucen.
  3. Luk anden til med kødspiral, kødnåle eller brug madlavnings snor. Nogen synes gumpen smager godt og andre ikke, men uanset hvad, så er den god at lukke anden med.

Tilberedning på grillen:

  1. Tag de overskydende æbler og svesker, og læg dem ned i bradepanden til indmaden.
  2. Tilføj vandet. Hold godt øje med at bradepanden ikke koger tør, da væsken skal bruges til at lave saucen.
  3. Læg nu anden ind på grillristen lige over bradepanden med brystsiden ned af, så andefedtet kan dryppe ned i bradepanden.
  4. Når anden har fået ca. 1 time med brystsiden nedad vendes anden, så brystsiden vender opad. Husk, at tjekke om der er nok væske i bradepanden.
  5. Stik et stegetermometer ind i anden, så det sidder i midten af brystet og gå efter at ramme 75 °C.
  6. Når anden har nået 75 °C. tager du den ud, og lader den hvile imens du laver saucen.

Saucen:

  1. Sigt bradepandens indhold, så du har væsken tilbage. Lad det stå et par minutter, så fedtet ligger sig oven på fonden.
  2. Fjern så meget af fedtet som muligt med en dyb suppeøse eller fedtskillerkande, da fedtet ikke er lækkert at have i sin andesauce.
  3. Tag fonden op i en gryde og tilføj ca. 2 dl fløde.
  4. Hvis du synes saucen er for tynd, så kan du jævne den til efter eget ønske med maizenamel og vand.
  5. Smag til med salt, peber og evt. ribsgele og andefond. Server andesaucen til din helstegt and.

Print opskriften

arrow_upward