Ingredienser
Sådan gør du
Pizzadej:
- Kom vand, olivenolie, øl og sukker i en røreskål/røremaskine. Smuldr gæren i, og rør det rundt til gæren er opløst.
- Tilsæt ca. halvdelen af durummelet og Tipo 00. Rør dejen indtil den er helt glat.
- Tilsæt salt og resten af durummelet.
- Kom resten af Tipo 00 melet i lidt ad gangen indtil dejen er let klæbrig uden at klistre.
- Tag dejen ud af skålen, del den i 4-5 portioner og rul hver portion til runde boller.
- Sæt bollerne på en plade. Drys evt. lidt durummel over, og kom folie omkring, så der er lufttæt.
- Stil pizzadejen til koldhævning i køleskabet i min. 3 timer og gerne et døgn.
Klargøring:
- Tag pizzadejen ud af køleskabet ca. 10 min. før du skal lave pizzaerne. En pizzadej skal være kold, for så er den ekstremt let at strække ud.
- Kom rigeligt med grov durummel på bordet og ovenpå dejen.
- Nu laver du først pizzakanten med tommelfingeren hele vejen rundt.
- Placer derefter begge hænder midt på dejen. Drej dejen samme vej med begge hænder, og stræk den med den ene hånd ved at sprede fingrene. Brug rigeligt med durummel under processen.
- Når dejen har den ønskede størrelse, kan du enten køre den rundt ud over bordkanten for at få det overskydende mel af eller løfte den, så det drysser af.
Tips:
Kagerulle er forbudt! Man strækker en pizza, man ruller den ikke ud.
Hvedemel - kan erstatte Tipo 00, men du opnår langt fra det samme gode resultat. Hvedemel brænder også, hvis du bruger dette på pizzastenen.
Konsistensen af pizzadejen er altafgørende for resultatet. Hellere for klæbrig end for tør. Den skal være præcis så klæbrig, at den klæber til findrene uden at klistre fast.
Durummel - fås både i grov og fin udgave. Den fine bruges i dejen, mens den grove er bedst at bruge, når du skal strække pizzaen. Det er også durummel, du skal drysse på pizzaspaden og pizzastenen.
Ikke for meget fyld! Når du laver pizza på en grill, er det vigtigt, at du ikke kommer for meget fyld på. Vi anbefaler derfor kun 3 slags fyld foruden tomatsaucen.
Kan man fryse overskydende pizzadej? Ja, det kan man sagtens. Dejen mister dog en smule af sin hæve-evne.