play_circle_outline youtube
Burnt Ends Chunks Af Ribbensteg Opskrift Pillegrill 5 3712
Burnt Ends Chunks Af Ribbensteg Opskrift Pillegrill 1 3712
Burnt Ends Chunks Af Ribbensteg Opskrift Pillegrill 2 3712
Burnt Ends Chunks Af Ribbensteg Opskrift Pillegrill 3 3712
Burnt Ends Chunks Af Ribbensteg Opskrift Pillegrill 4 3712

Burnt ends - chunks af ribbensteg

Ribbensteg, Smør, BBQ-sauce og et solid skud krydderier – det er få ingredienser, du skal bruge for at kreere en vaskeægte BBQ-klassiker: Burnt Ends. Disse små saftige stykker gris opnår så ufattelig meget smag ved at blive grillet low & slow i din pillegrill. Traegerens røg, BBQ-saucen og krydderierne forenes i samtlige af de små lækkerbiskener – og smørret bidrager selvfølgelig til, at hver eneste bid smelter i munden. Burnt Ends er et helt fænomen blandt amerikanske grillentusiaster i Kansas City, og vi forstår godt hvorfor: Det smager bare djævelsk godt!

  • texture Træpillegrill
  • restaurant_menu Hovedret

Ingredienser

Sådan gør du


Grillen:

  1. Tænd grillen på 140 °C - så kan du gøre kødet klar, mens grillen kommer op i temperatur.

Klargøring:

  1. Skær sværene af din ribbensteg - du skal nemlig ikke bruge den del af kødet til dine burnt ends. Du kan med fordel fryse sværene, og bruge dem en anden gang til at lave flæskesvær.
  2. Skær kødet ud i chunks på ca. 5x5 cm. Der må gerne være fedt på stykkerne.
  3. Vend dine chunks i rub, så de får krydderier på alle sider - og vær gerne gavmild. Vi bruger 'Traeger Rub', som vi synes passer rigtig godt til burnt ends, men du kan også sagtens bruge din egen personlige favorit.

Tilberedning med rub:

  1. Stil kødet på en grillbakke i midten af grillen og på nederste grillrist. Du kan evt. sætte din grillbakke ovenpå en bradepande for at opsamle det smeltede fedt fra kødet - det gør rengøringen lidt lettere.
  2. Grill kødet i 3 timer.

Tilberedning med slagterpapir:

  1. Efter de 3 timer tager du grillbakken med chunks ud af grillen.
  2. Læg kødet på et stykke slagterpapir.
  3. Fordel nogle gavmilde klatter smør henover kødet.
  4. Luk slagterpapiret omkring kødet, og læg det med åbningen op, så det er nemt at tilsætte BBQ-sauce senere.
  5. Læg pakken ned i en bradepande - der er meget fedt ved, så det er en god ide med bradepanden. Hvis pakken har svært ved at holde sig lukket, kan du evt. lægge grillbakken ovenpå bradepanden med kød.
  6. Grill dine burnt ends på nederste rist i yderligere 2 timer ved 140 °C.

Tilberedning med BBQ sauce:

  1. Efter de 2 timer tager du dine chunks ud og åbner pakken.
  2. Hæld barbecuesauce over kødet, og vend kødet godt rundt i saucen, så de bliver glaserede over det hele.
  3. Læg den åbne pakke med kød ovenpå en grillbakke.
  4. Stil bakken med dine chunks ind i grillen og giv dem den sidste time ved 140 °C. Herefter er kødet blevet fuldstændig mørt og uimodståelig lækkert.

Print opskriften

arrow_upward