Svineskank på rotisseri

Her får du opskriften på saftig og mør svineskank med sprød svær. Svineskank er en delikat udskæring, der stammer fra svinets ben og lår. Kødet er rigt på fedt og kød, og derfor er svineskanken ideel til langtidsgrilning, som giver en himmelsk smag og mørhed. Vi griller svineskanken på rotisseri, så det bliver så nemt som muligt, og til sidst serverer vi den med en lækker salat samt kartoffelmos med urtesmør. Den perfekte sammensætning til en gedigen aftensmad, som både er velegnet til hverdagen samt weekenden.

Opskriften er udviklet i samarbejde med Julia Olsen, Onekitchenblog

  • texture Gasgrill
  • restaurant_menu Hovedret

Ingredienser

Sådan gør du


Forberedelse:

  1. Snit skindet på svineskankene, og kom dem på en rist.
  2. Hæld 1 liter kogende vand langsomt over dem – dette bidrager til sprøde svær.

Grillen - 1. fase:

  1. Gør grillen klar – den skal holdes på ca. 150°C.
  2. Kom svineskankene på rotisseriet, bind dem evt. med et par stykker kødsnor.
  3. Drys godt med salt på dem.
  4. Svineskankene skal have ca. 3 timer på grillen eller indtil en kernetemperatur på ca. 75°C. Har du en stor svineskank, så skal den blot grilles i længere tid. Det vigtigste er kernetemperaturen.

Grillen - 2. fase

  1. Nu skal grillen op på fuld hammer – hvis din grill har bagbrænder, kan du evt. bruge den i stedet for hovedbrænderne.
  2. Grill Kødet indtil sværen er sprød, og kernetemperaturen rammer ca. 85°C. Kernetemperaturen vil stige yderligere et par grader, når den hviler.
  3. Lad kødet hvile i 20 min., før det tages af rotisseriet og skæres ud.

Tilbehør:

  1. Imens kødet grilles, så laves alt det lækre tilbehør. Snit spidskål, skær appelsin i tern og skær sukkerærter i mindre stykker. Vend spidskål sammen med appelsin, sukkerærter, granatæble, citronsaft, salt og peber. Smag salaten godt til.
  2. Hak persille og purløg, og rør det sammen med smør og lidt salt.
  3. Skræl kartoflerne og kog dem møre.
  4. Mos de færdige kartofler sammen med smør samt fløde, og smag mosen godt til med salt – mosen skal først være færdig, når kødet er færdigt, da den skal serveres varm.

Servering:

  1. På den varme mos kommes urtesmør på, så det kan smelte på toppen.
  2. Når kødet er færdigt med at hvile, så er alt klar til servering. Velbekomme.

Print opskriften

arrow_upward