Gozney vælger Backyard Living til Norge

01. juli 2025

Gozney Dome Bone Lifestyle

PRESSEMEDDELELSE

Gozney vælger Backyard Living til Norge

- nordisk vækstrejse fortsætter

Efter en stærk start på året med nyheden om, at Backyard Living var blevet norsk distributør af det canadiske kvalitetsbrand Napoleon, kan vi nu med glæde offentliggøre endnu en markant udvidelse: Backyard Living overtager pr. 1. juli 2025 den officielle distribution af Gozney i Norge.

Gozney er internationalt kendt for sine eksklusive pizzaovne, der forener kompromisløst design, professionel ydeevne og autentisk pizzabagning. Med denne udvidelse styrker Backyard Living sit eksisterende partnerskab med Gozney, hvor virksomheden allerede varetager distributionen i Danmark og Sverige.

”At Gozney endnu en gang vælger os som partner, ser vi som en tillidserklæring. Det understreger vores evne til at løfte stærke brands i det nordiske marked og vores dybe forståelse for passionen bag udendørs madlavning,” siger Mads Lund, CEO i Backyard Living.

Et stærkt univers bygges op omkring Gozney
I kølvandet på den norske distribution vil Backyard Livings norske onlineunivers blive udvidet med indhold dedikeret til Gozney – herunder produktinformation, inspiration, forhandleroversigt samt tips og tricks til pizzabagningen. Ambitionen er at gøre det nemt og inspirerende for både forhandlere og forbrugere at opdage hele potentialet i Gozneys unikke produkter.

Fra Nordjylland til hele Norden
Med Gozney som ny tilføjelse på det norske marked fortsætter Backyard Living sin nordiske vækstrejse med et klart fokus: At bringe førende brands og uforglemmelige madoplevelser hjem i baghaverne – uanset om det gælder hverdagsmåltider eller store øjeblikke.

Kontaktoplysninger:
Mads Lund, CEO, Backyard Living
23 22 22 59
ml@backyardliving.dk

arrow_upward