Ingredienser
Sådan gør du
Pizzadejen:
- Bland olie og smuldret gær i en skål/røremaskine.
- Tilsæt vand, øl, salt, sukker og ca. halvdelen af durum- og Tipo 00-melet. Rør indtil dejen er helt glat.
- Kom resten af melet i lidt ad gangen indtil dejen er let klæbrig uden at klistre.
- Tag dejen ud af skålen, og del den i 4-5 portioner. Rul hver portion til en rund bolle.
- Sæt bollerne af pizzadej til koldhævning i køleskabet på en plade. Dæk dem med tætsluttende film og lad dem stå der i minimum 3 timer og maksimum et døgn.
- Du kan også fryse nogle klumper dej, hvis du ikke vil lave alle pizzaerne med det samme.
Grillen:
- Tænd pillegrillen på 250 °C. Mens grillen kommer op i temperatur kan du gøre deep pan pizzaerne klar.
Pizzaerne:
- Hæld en pæn mængde olie ud i støbejernspanden og fordel det godt rundt.
- Fordel dej-klumpen i støbejernspanden, så dejen er flad i bunden af panden, men med en lille kant hele vejen rundt på ca. 1 cm i højden.
- Bland pizzasauce og BBQ-sauce sammen. Hvis du vil have ekstra meget BBQ-smag, kan du nøjes med kun at bruge BBQ-sauce, og helt undlade pizzasaucen.
- Hæld den blandede pizzasauce/BBQ sauce på pizzaen - gerne et generøst lag.
- Kom halvdelen af osten på og derefter pepperoni, cocktailpølser og jalapenos. Der må godt komme masser af fyld på, for dejen hæver godt op.
- Afslut ved at hælde det resterende ost på toppen.
Tilberedning på grillen:
- Flyt støbejernspanden med din deep pan pizza over i grillen på nederste grillrist.
- Grill pizzaen ved 250 °C i omkring 20 min., hvorefter den er klar til at spise.