Ingredienser
Sådan gør du
Pizzadejen:
- Bland olie og smuldret gær i en røreskål/røremaskine.
- Tilsæt vand, øl, salt, sukker og ca halvdelen af durum og Tipo 00 melet. Rør indtil dejen er helt glat.
- Kom resten af melet i lidt ad gangen til dejen er let klæbrig uden at klistre.
Tag dejen ud af røreskålen. Del den i 4-5 portioner og rul hver portion til en rund bolle. - Sæt bollerne af pizzadej til koldhævning i køleskabet på en plade eller lignende. Dæk dem med tætsluttende film og lad dem stå i minimum 3 timer og maksimum et døgn.
- Du kan sagtens fryse en eller flere klumper pizza-dej. Så har du til en anden god gang.
Grillen:
- Hvis du har en Ironwood eller Timberline grill, så skal du sætte den nederste grillrist ned på det laveste niveau. Derved kommer risten så tæt på varmekilden som muligt.
- Tænd grillen på 250 °C og lad den varme op, mens du gør pizzaerne klar.
Pizzasaucen:
- Blend alle ingredienserne til pizzasaucen og smag til med salt. Vi har lavet vores egen pizzasauce, men du kan også købe en færdigblandet.
Fyldet:
- Tag bollerne ud af køleskabet 10 min. før du skal bage pizzaerne. Så er de lette at rulle ud.
- Rul dejen ud, så den er jævn og tynd.
- Kom tomatsauce på og derefter skiver af frisk mozzarella.
- Brug lidt ekstra durum mel til at få din pizza over på pizzaspaden, så du kan løfte den over i grillen. Hvis du ikke har en pizzaspade, så kan du bruge bagepapir eller en bageplade til at løfte pizzaen over i grillen.
- Tip: Når du laver en pizza på en grill, er det vigtigt, at du ikke kommer for meget fyld på. Vi anbefaler 3 slags fyld foruden tomatsaucen.
Tilberedning på grillen:
- Læg pizzaen på midten af den nederste grillrist.
- Grill pizzaen ved 250 °C i ca. 10-15 min. Lad være med at kigge for meget til den undervejs, da temperaturen i grillen derved vil dale for meget.
- Når pizzaen er færdig, pynter du den med friske basilikumblade.