play_circle_outline youtube
Hveder Opskrift Gasgrill 1
Hveder Opskrift Gasgrill 2

Hveder på grill

Aftenen før store bededag skal der spises hveder til den store guldmedalje. Det er en fantastisk tradition, hvis formål er at samle familien og forkæle ganen. Du kan selvfølgelig købe hveder i dit lokale supermarked, men de kan også nemt bages på grillen. Her giver vi dig en meget nem opskrift på hveder på gasgrill.

I opskriften har vi benyttet en af de helt store grillmastodonter: Prestige PRO™ 665.

  • texture Gasgrill
  • restaurant_menu Frokost

Ingredienser

Sådan gør du


Dejen:

  1. Smelt din margarine i en gryde.
  2. Bland den smeltede margarine sammen med vand og mælk, så væsken bliver kølet ned til stuetemperatur.
  3. Rør gæren ud i væsken.
  4. Tilsæt sukker, salt, kardemomme, æg og hvedemel.
  5. Rør det hele sammen, og ælt det godt, indtil dejen er glat og har en ensartet konsistens. Du kan med fordel anvende en køkkenmaskine, så armene får et hvil.
  6. Lad dejen hæve i 20 min. under et viskestykke.

Hvederne:

  1. Rul dejen til 10 boller på nogenlunde samme størrelse.
  2. Sæt bollerne på en ikke-forvarmet pizza- og bagesten med bagepapir.
  3. Dæk bollerne med tætsluttende film eller en pose. Ved at dække dem af med plast beholder hvederne noget af fugten.
  4. Læg et klæde over filmen, og lad hvederne hæve i ca. en time.

Grillen:

  1. Gør grillen klar til middel direkte varme - det vil sige, at du tænder for alle brænderne, men sørg for at brænderne under hvederne maks. står på middelvarme. Grillen skal være ca. 220 °C.

Tilberedning på grillen:

  1. Tag viskestykke og plast af hvederne, og læg pizza- og bagestenen med hvederne i grillen.
  2. Hvederne skal bages i ca. 15 min. Hvis du absolut skal kigge til hvederne undervejs, så gør det meget hurtigt - ellers lukkes for meget varme ud af grillen, og hvederne vil falde lidt sammen.
  3. Tag hurtigt hvederne af pizza- og bagestenen, når de er færdige, for at de ikke bager videre på stenen, så bunden bliver sort.

Print opskriften

arrow_upward