play_circle_outline youtube
Pizzasnegle Opskrift Gasgrill 1 0105

Pizzasnegle

Det er en glædelig lille overraskelse til madpakken – pizzasnegle. Det er lækkert på grillen og som altid er det meget nemt. I denne opskrift anvender vi vores dejlige familie gasgrill, Rogue® 425, men du kan naturligvis bruge lige den grill, du har lyst til. Det er en lækker snack for store som små, og en dejlig spise uanset om det er til madpakken, picnic eller ‘bare fordi’.

  • texture Gasgrill
  • restaurant_menu Snack
  • restaurant_menu Frokost

Ingredienser

Sådan gør du


Dejen:

  1. Start med at komme alle ingredienser med undtagelse af melet i en røremaskine eller skål. Rør det godt sammen.
  2. Tilfør melet lidt ad gangen til dejen har en fast konsistens og kan æltes. Dejen må godt klistre en smule men uden at sætte sig fast på fingrene.
  3. Når dejen er godt æltet, skal den hvile og hæve i 30 min. Imens kan du gøre fyldet til pizzasneglene klar.

Fyldet:

  1. Skær skinken og pepperonien i tynde strimler. Vi vil have skinke i halvdelen af vores pizzasnegle og pepperoni i den anden halvdel men du kan jo bruge det fyld og fordele det lige som du gerne vil have.
  2. Lav din tomatsauce. Vores tomatsauce er lavet af flåede tomater, forskellige krydderier og så har vi kogt den ind, så smagen bliver kraftig. Eller køb en færdiglavet.

Pizzasneglene:

  1. Rul dejen ud til en nogenlunde kvadratisk firkant, og med stort set samme tykkelse.
  2. Læg et lag tomatsauce men undgå at få den helt ud til kanten af dejen.
  3. Tilsæt din ost og undgå igen at få det helt ud til kanten. Vi har brugt halv mozzarella og halv cheddar ost til vores pizzasnegle.
  4. Kom skinke og pepperoni på. Læg evt. pepperoni i den ene side og skinken i den anden side. Så får du to forskellige slags pizzasnegle.
  5. Drys et fint lagt oregano ud over.

Grillen:

  1. Tænd op i din gasgrill med direkte varme på ca. 250 °C. Direkte varme vil sige, at alle brænderne er tændte – også dem direkte under det område, hvor du vil bage dine pizzasnegle.
  2. Læg din pizzasten ind i grillen og varm den godt igennem i omkring 10 min. Imens kan du forme og rulle pizzasneglene.

Form pizzasneglene:

  1. Nu skal pizzasneglene rulles til en pølse. Fold først den nederste kant op og begynd derefter at rulle. Det er vigtigt, at dejen bliver rullet stramt, så pizzasneglene ikke falder fra hinanden når de skæres ud. Jo længere du kommer med at rulle, des lettere bliver det.
  2. Når hele dejen er rullet, så skal endestykket presses godt fast så fyldet ikke vælter ud.
  3. Når dejen er helt rullet, skal den skæres ud i ca. 16 stykker.
  4. Læg hvert dej-stykke fladt på et stykke bagepapir, så du kan se snegle-formen. Bagepapiret skal have form efter din pizza/bagesten. Hvis du har en stor firkantet bagesten, så er det en god ide at lave to stykker bagepapir, så de er nemme at transportere af og på bagestenen med en pizzaspade.
  5. Pres lidt på hvert pizzasnegl så de bliver lidt fladere.

Tilberedning på grillen:

  1. Læg dine pizzasneglene med bagepapir på den forvarmede pizza/bagestenen. Bagepapiret skåner pizzastenen mod fyldet, som ellers godt kan brænde fast.
  2. Efter 8-10 min. på 250 °C. er pizzasneglene færdige. Hvis du kigger til dem undervejs så gør det hurtigt og uden at løfte låget helt op. Bagværket skal nemlig have masser af varme.
  3. Tag dine færdige pizzasnegle af pizza/bagestenen, så bunden af dem ikke bages videre og bliver sorte.

Print opskriften

arrow_upward