play_circle_outline youtube
Amerikanske Pandekager Opskrift Gasgrill 1 0106

Amerikanske pandekager

Vi elsker pandekager og særligt den amerikanske lidt svampede udgave med bagepulver. Det smager fantastisk og hvem kan ikke altid spise en pandekage?! Udfordringen er normalvis, at det godt kan tage noget tid at få stegt pandekagerne en ad gangen på en almindelig pande – men hvis du bruger en stegeplade kan du rask væk lave seks amerikanske pandekager ad gangen og så går det lige pludselig pænt stærkt.

De amerikanske pandekager er lidt højere og mere svampede i konsistensen. Det er nemt, sjovt og smager lækkert – lige som vi kan lide det!

  • texture Gasgrill
  • restaurant_menu Dessert
  • restaurant_menu Snack

Ingredienser

Sådan gør du


Dejen:

  1. Smelt smørret men sørg for at det ikke bliver brunt.
  2. Bland smørret sammen med mælk, æg og sukker i en skål eller røremaskine. Pisk det godt sammen.
  3. Tilføj vaniljesukker, bagepulver og salt.
  4. Kom melet i lidt efter lidt indtil du får en jævn masse. Og så er dejen klar.

Grillen:

  1. Kom stegepladen i grillen og varm den op i ca. 10 min. Brug gerne direkte varme ved at tænde brænderne under stegepladen. Grillen skal gerne være omkring 200v°C.

Tilberedning på grillen

  1. Kom lidt smør eller fedtspray på pladen.
  2. Hæld evt. din dej op i en kande, så den er nem at hælde på stegepladen.
  3. Hæld dej på stegepladen ved at lav dej-klatter på omkring 12 cm i diameter.
  4. Grill pandekagerne i ca. 2 min. på hver side. Husk altid at lukke låget, så grillen holder sig varm. På den store Napoleon stegeplade er der plads til seks pandekager ad gangen. Kom en anelse nyt smør på, hver gang du starter på en ny omgang pandekager.

Print opskriften

arrow_upward