Ingredienser
Sådan gør du
Dejen:
- Bland olie og smuldret gær i en røreskål/røremaskine og rør det godt.
- Tilsæt vand, øl, salt, sukker og ca halvdelen af durum og Tipo 00 melet. Rør indtil dejen er helt glat.
- Kom resten af melet i lidt ad gangen, til dejen er let klæbrig uden at klistre.
- Tag dejen ud af røreskålen, del den i 4 lige store portioner og rul hver portion til en rund bolle.
- Dæk bollerne med tætsluttende film og lad dem stå til koldhævning i køleskabet på en plade eller lignende i minimum 3 timer og maximum et døgn.
Pitabrødene:
- Når du skal forme pitabrødene, så tag bollerne ud af køleskabet 20 min. før, du vil forme dem. Det gør dejen lettere at forme.
- Drys durummel på bordet og tryk bollerne af pitabrød-dej let flade. Pitabrødene skal være omkring ½ cm tykke.
- Drys derefter lidt durummel over de formede pitabrød.
Grillen:
- Læg din pizzasten i din grill og tænd alle dine brændere på max. Pizzastenen skal varmes godt i ca. 10 min. ved minimum 300 °C. De ubagte pitabrød skal have et ”chok” når de kommer på stenen.
Tilberedning på grillen:
- Drys lidt durum mel på din pizzasten og brug en pizzaspade til at få dine ubagte pitabrød over på grillen.
- Grill pitabrødene ved meget høj varme, gerne 300 °C. eller derover. Pitabrødene skal have masser af varme for at ‘puffe op’ så når du vil kigge til dem, skal det være på lure-måden: Åben grill låget på et minimum og tag et kort kig.
- Pitabrødene skal grilles til de puffer op og er let gyldne på toppen. I Napoleons Rogue tager det 5-6 min. på en kølig dansk sommerdag men det kan variere fra grill til grill og vejret spiller naturligvis også ind.
- Hvis du først vil spise dine pitabrød senere, så giv dem lidt kortere tid i grillen, så de ikke bliver for mørke når du varmer dem igen.