Ingredienser
Sådan gør du
Kødet:
- Hvis du har købt bryststykket/stegestykket på grisen, så sidder kambenet ofte derpå. Det skal du skære af. Du kan med fordel fryse det – så har du til en god gang spareribs på et senere tidspunkt.
- Skær 4-5 linjer på tværs af de riller, som i forvejen er skåret i flæskesværret. Det skal gøres for at det er lettere at folde dem senere.
- Skær stegen i skiver. Hvis sværen på stegen er skåret på forhånd, så skærer du blot helt igennem kødet gennem de riller, stegen har i forvejen. Hvis ikke stegen er rillet, så skær den ud, så hver skive kød med svær er ca. ½ cm tyk.
Marinaden:
- Hak urterne og hvidløget fint.
- Bland det med rasp, salt og peber. Raspen gør at konsistensen bliver lidt tykkere og lettere at smøre ud og forbliver på, når olien tilsættes.
- Tilsæt olie og rør til du har en lidt grødet konsistens, som kan smøres på kødet med pensel.
Grillen:
- Tænd grillen på 190-210 °C. og med indirekte varme. Dvs. at du har slukket brænderne i midten - og det er her, du skal stille grillbakken med mini porchetta senere.
Klargøring:
- Smør hvert enkelt stykke kød med urteblandingen.
- Rul hvert stykke sammen.
- Brug en eller to tandstikker i træ til at holde dem sammen.
- Smør en grillbakke med lidt olie.
- Stil alle de rullede mini porchetta på grillbakken med sværene opad – ellers bliver de ikke sprøde.
Tilberedning på grillen:
- Stil grillbakken med dine mini porchetta over indirekte varme.
- Efter ca. 40 min. er de færdige og sværene er lækre sprøde.
- Tag dem ud af grillen, fjern tandstikkerne og server. De små porchetta er gode som en lille snack, på en buffet eller som ekstra kød til en aften, hvor der virkelig skal forkæles.