play_circle_outline youtube
Rullesteg Med Aebler Og Svesker Opskrift Pillegrill 5 3635
Rullesteg Med Aebler Og Svesker Opskrift Pillegrill 1 3635
Rullesteg Med Aebler Og Svesker Opskrift Pillegrill 2 3635
Rullesteg Med Aebler Og Svesker Opskrift Pillegrill 3 3635
Rullesteg Med Aebler Og Svesker Opskrift Pillegrill 4 3635

Rullesteg med æbler og svesker

Svinekød er bare en uendelig kilde til velsmagende grillopskrifter, og den klassiske rullesteg er bestemt ikke en undtagelse. Æbler, svesker og timian er den herlige treenighed, som giver dette stykke svineslag ekstra meget saft og kraft – med andre ord: En rigtig solid efterårs- eller vinterret på grillen! I dag griller vi på pillegrillen men griller du med indirekte varme, så kan opskriften sagtens bruges på en gasgrill også.

  • texture Træpillegrill
  • restaurant_menu Hovedret

Ingredienser

Sådan gør du


Grillen:

  1. Grillen tændes og indstilles til 190 °C.

Fyldet:

  1. Drys godt med salt og peber på indersiden af svineslaget.
  2. Fordel dit fyld på to tredjedele af slaget. Put ikke fyld på den sidste tredjedel af svineslaget, da det ellers kan blive overfyldt, og fyldet risikerer at falde ud når du ruller den sammen.
  3. Rul nu slaget sammen. Start fra den fyldte ende.
  4. Bind rullestegen sammen med kødsnor. Først på langs og derefter på tværs som vist i videoen. Den må godt være bundet stramt. Læg evt. timiankviste under snoren - det ser bare godt ud.
  5. Drys toppen af den sammenrullede steg med peber og lidt salt.

Tilberedning på grillen:

  1. Når grillen er 190 °C. er rullestegen klar til at blive sat ind.
  2. Sæt din rullesteg ind på den midterste rist og sæt et stegetermometer i kødet - forsøg at ramme kødet i midten og ikke fyldet.
  3. Ekstra tip: Stil en bakke på en grillrist under din rullesteg og hæld lidt vand i bakken. Fedt fra stegen vil dryppe ned i bakken, og minimere efterfølgende rengøring af grillen. Vandet skal i bakken for at der ikke kommer os, som giver en ærgerlig smag.
  4. Stegen er færdig, når den rammer en kernetemperatur på 75 °C. - for os tog det en god 2½ time.
  5. Når stegen er færdig fjerner du kødsnoren.
  6. Skær stegen ud i skiver og server med kartofler, salat eller brød. Velbekomme!

Print opskriften

arrow_upward