play_circle_outline youtube
Ribbenstegs Hotdog Med Sproede Flaeskesvaer Opskrift Gasgrill 1 3677

Ribbenstegs hotdog med sprøde flæskesvær

Hotdog er en rendyrket grillklassiker – det er let, nemt og fyldt med smag. Men selvom det er lækkert, så kan man godt trænge til lidt fornyelse med jævne mellemrum. Derfor har vi lavet vores bud på en lækker, sød, sur, sprød, fed og frisk hotdog med ribbensteg. Det er nemt, og det tager kun 20 minutter.

I vores opskriftsvideo griller vi på en Napoleon Rogue® 425.

  • texture Gasgrill
  • restaurant_menu Hovedret
  • restaurant_menu Frokost

Ingredienser

Sådan gør du


Grillen:

  1. Læg din stegeplade i grillen.
  2. Tænd grillen på mellemvarme på de brændere, der er direkte under stegepladen. Lad de andre brændere være slukket, så du på den måde laver direkte varme til kødet på stegepladen og indirekte varme til hotdogbrødet i den anden side.

Klargøring:

  1. Skær sværen af stegen og lav evt. dine egne flæskesvær i en rotisserikurv. Opskriften kan findes her på siden. Ellers kan du fryse sværene til en anden god gang og købe nogle færdige flæskesvær til hotdoggen.
  2. Skær kødet i skiver.
  3. Hver skive skærer du en gang mere på langs, så kødstykkerne passer i hotdog brødene.
  4. Krydr kødet med din købte eller hjemmelavede rub. Vent med at krydre med salt og peber til kødet er færdigt, og du kan smage på det. Der er nemlig ofte salt og peber i rubben.

Tilberedning på grillen:

  1. Kom lidt olie på stegepladen.
  2. Læg ribbenstegs-stykkerne på stegepladen. Sørg for, at de ligger i et jævnt lag. Gerne med lidt afstand mellem stykkerne.
  3. Grill kødstykkerne i maks. 10 min. Vend kødet indimellem.
  4. Efter 5 min. lægger du pølsebrødene på grillristen i den indirekte side. Dvs. den side, hvor der er slukket for brænderen.

Anretning:

  1. Når kødet har fået maks. 10 min. og brødene 5 min. så er det hele klar.
  2. Smag på kødet for at tjekke, om det evt. mangler lidt salt og peber.
  3. Lav dine hotdogs med kød, mayo, syltede rødkål, frisk rødkål, drueagurker og knuste flæskesvær på toppen.

Print opskriften

arrow_upward