play_circle_outline youtube
Brisket Paa Gasgrill Opskrift 2 3685
Brisket Paa Gasgrill Opskrift 1 3685
Brisket Paa Gasgrill Opskrift 4 3685
Brisket Paa Gasgrill Opskrift 3 3685

Brisket på gasgrill

Den særlige oksekødsudskæring kaldet ”brisket” er en ægte grillfavorit i USA, hvor man ved hjælp af ”low & slow” metoden griller kødet over lang tid ved lav temperatur. Derved bliver kødet enormt mørt, og krydderierne får virkelig tid til at sætte sit præg.

I denne opskrift viser vi, hvor nemt det er at grille en brisket på sin gasgrill. Her i Danmark kan det dog være svært at finde den samme brisket-udskæring som i USA, men et oksespidsbryst er næsten identisk, så det kan sagtens bruges i stedet.

  • texture Gasgrill
  • restaurant_menu Hovedret

Ingredienser

Sådan gør du


Klargøring:

  1. Bland alle ingredienser til rubben sammen.
  2. Pensl kødet med sennep på alle sider.
  3. Drys kødet med rub på alle sider.

Tilberedning på grillen:

  1. Varm grillen op, så den får en konstant temperatur på ca. 100 °C. Dette kan gøres ved at tænde 1 brænder på lavt blus.
  2. Læg kødet på grillristen ved indirekte varme (modsat den tændte brænder).
  3. Grill det i ca. 10 timer til det når en kernetemperatur på 70 °C.
  4. Tag din brisket af grillen og pak den ind i folie med oksebouillon, smør og æblejuice.
  5. Læg foliepakken tilbage på grillristen, og grill den yderligere nogle timer til den når en kernetemperatur på 90-93 °C.
  6. OBS: Fordi der grilles ved lav temperatur, så kan den samlede grilltid godt strække sig over 12-15 timer. Det er derfor også vigtigt at bruge stegetermometer, så man løbende kan holde øje med kernetemperaturen.

Anretning:

  1. Skær kødet i skiver mens det stadig er varmt.
  2. Server evt. skiverne i en brisket-burger med coleslaw og BBQ-sauce.

Print opskriften

arrow_upward