Ingredienser
Sådan gør du
Klargøring:
- Tag dine steaks ud af køleskabet i god tid, så de får stuetemperatur, dog mindst 30 minutter inden du vil grille dem.
Pommes Rôsti:
- Riv bagekartoflerne på den grove side af et rivejern - vi har ikke skrællet kartoflerne inden men blot rengjort dem.
- Tryk alt det væske ud af de revne kartofler, som du kan.
- Hak et løg og bland det sammen med kartoflerne.
- Kom ægget, salt og peber i, og rør godt rundt.
Grillen:
- Tænd op i grillen så du har høj direkte varme på hele grillarealet. Dvs. at du har tændt alle brænderne. Grillen skal være ca. 250 °C.
- Sæt dine Sizzle Pander (eller anden slags støbejerns pander) ind i grillen og lad dem forvarme i omkring 5 minutter.
Pommes Rôsti på grillen:
- Smør de to forvarmede Sizzle Pander godt med olie.
- Fordel kartoffel-fyldet ligeligt med 2 'klatter' på hver Sizzle Pande, så du får 4 pommes rösti i alt.
- Tryk dine pommes rösti godt med en ske eller palet, så de bliver flade.
- Grill dem i ca. 6-7 minutter på hver side - efter de første 2 minutter lægger du steaksene på grillen.
Steaks på grillen:
- Giv kødet godt med salt og peber på begge sider.
- Smid steaksene på grillen på direkte varme når dine pommes rösti har fået omkring 2 minutter. På den måde er rösti og kød færdigt på ca. samme tid.
- Grill kødet i 1 minut per side per cm kødet er tykt, hvis du ønsker rødt-medium grillet kød. Dvs. hvis kødet er 2 cm tykt, så skal det have 2 minutter på hver side.
- Drej kødet og læg det et nyt sted på grillristen når halvdelen af tiden på hver side er gået. På den måde får bøfferne flotte grillstreger.
- Lad steaksene trække 3-4 minutter når de er taget af grillen. Drys evt med lidt mere salt eller flagesalt når kødet har trukket og så er de ellers klar til servering ca. samtidig med at dine pommes rösti er klar!
- Når kartoflerne er færdige, klikker du på håndtaget på dine Sizzle Pander og serverer kartoflerne direkte i panden på de medfølgende bordskånere.