play_circle_outline youtube
BBQ Cheeseburger Opskrift Gasgrill 1 3754

Cheeseburger

Findes der noget bedre end en grillet burger med lækre bøffer, godt med ost, masser af bacon og lidt gratværk? Det kræver lidt indkøb, men det meste har du formegentlig i køleskabet allerede, og så er opskriften selvfølgelig let og hamrende lækker.

  • texture Gasgrill
  • restaurant_menu Hovedret
  • restaurant_menu Frokost

Ingredienser

Sådan gør du


Klargøring:

  1. Lav først en chutney ved at hakke soltørrede tomater, grillet squash og cornichoner i skiver. Kom det hele i en skål og tilsæt olie fra tomaterne til du synes, konsistensen passer.
  2. Form og krydr bøfferne med BBQ krydderi eller en god rub.

Grillen:

  1. Hvis du vil lave burgeren på Napoleon Kul- og Røgbakke (det kan vi anbefale), så er det nu, den skal på grillen. Fjern Sear Plates™ og læg bakken direkte oven på brænderørene. Hæld kul på og tænd brænderne under bakken på max. Sørg for at grilllåget er åbent. Efter omkring 10 minutter (det kan svinge fra grill til grill) er kullene forholdsvis hvide og dermed klar. Gør grillen klar til direkte varme med kul i den ene siden af grillen og hav en kold zone i den anden side af grillen.
  2. Hvis du ikke har en Kul- og Røgbakke så gør du grillen klar til direkte varme i ca. 2/3 af grillen.

Glaserede løg:

  1. Sæt din wok på grillen – enten kullene, brænderen, sideblusset eller SIZZLE ZONE™. 
  2. Mens wokken bliver godt varm, skærer du løgene ud i ringe.
  3. Tilsæt en klat smør når wokken er så varm, at smørret syder med det samme.
  4. Tilsæt derefter løg. Svist dem let og hæld balsamico i wokken.
  5. Lad det hele koge ind og tilsæt honning.
  6. Sæt wokken til side til senere. Dine glaserede løg behøver nemlig ikke at være varme, når de spises.

Tilberedning på grillen:

  1. Sæt din pande (fx en Sizzle Pande) på grillen og varm den op. Kom bacon på, når panden er varm, og grill dine bacon sprøde.
  2. Mens din bacon bliver sprød, skal bøfferne grilles. Grill dem direkte over kullene i 2-3 minutter på hver side. Læg mærke til de fede grillstreger bøfferne får, når du bruger Kul- og Røgbakken.
  3. Når bøfferne er næsten færdige lægger du 1-2 skiver cheddar ost på hver bøf og flytter bøfferne til den ‘kolde zone’ på grillen.
  4. Sidste skridt er at grille bollerne. Det gør du let på grillens varmehylde. Når de er færdige tages de af grillen.

Anretning:

  1. Skær burgerbollerne over.
  2. Smør mayo på hver side.
  3. Smør godt med chutney på den nederste af begge boller
  4. Læg dine bøffer med ost oven på chutneyen.
  5. Put dine glaserede løg oven på osten.
  6. Så er det blevet tid til bacon og du fordeler naturligvis skiverne efter fortjeneste.
  7. Vær gavmild med ketchup, smid overbollen på og voilá! To stk.  BBQ Cheeseburger klar til at blive spist.

Print opskriften

arrow_upward