Ingredienser
Sådan gør du
Klargøring:
- Tag dine bøffer eller steaks ud af køleskabet minimum 30 minutter, inden du vil grille dem.
Grillen:
- Sæt Kul- og Røgbakken ned i din grill, direkte oven på dine brænderør. Dvs. at grillriste og Sear Plates skal tages væk fra det område, som bakken dækker.
- Fyld trækul i bakken og sørg for at kullene er jævnt fordelt.
- Tænd for brænderne under Kul- og Røgbakken i ca. 10 min. med grillens låg åbent.
- Når kullene begynder at blive hvide i bunden slukkes for gassen.
Tilberedning på grillen:
- Lad kullene blive helt hvide inden dine steaks lægges på.
- Krydr dine steaks godt med peber og flagesalt på den ene side og læg dem direkte på kullene med en tang. Det kommer til at syde godt men det gør ikke noget.
- Luk låget på grillen.
- Vend dine Steaks efter lidt tid og hvis der sidder kul fast i kødet, kan du ryste det af med din tang. En god tommelfingerregel er at dine steaks skal have ca 1 minut per side, per centimeter de er tykke. Så hvis de er 3 centimeter tykke, så skal de have ca. 3 min på hver side.
- Krydr derefter dine steaks godt på den anden side. Når du drysser flagesalt på bøfferne og det rammer de varme kul sprutter det på den fede måde.
- Luk låget på grillen.
- Tag dine steaks af og hvis der sidder kul fast i kødet, kan du ryste det af med din tang.
- Nu er dit kød klar til at hvile. Det gør ikke noget, hvis det er blevet en smule mørkt nogle steder – det bidrager til den grillede smag og kødet vil stadig være lækkert. Hvis bøfferne skal være rød-til-medium er de klar nu.
- Hvis steaks'ene skal være medium-til-gennemstegt, skal de have yderligere ca. 4 minutter på indirekte varme i grillen efter turen i kullene. Placer din grillrist i den modsatte side af grillen end Kul- og Røgbakken og læg steaks'ene på risten.
- Når dine steaks eller bøffer er, som du gerne vil have dem, skal de hvile i ca. 4 minutter. Derefter er der bare tilbage at nyde dine steaks, på rigtig caveman style fyldt med grillet, lækker røgsmag.
Hotsauce:
- Sæt en støbejernspande ned i de varme trækul og varm panden godt op. Napoleons Sizzle Pande er rigtig god til formålet.
- Tilsæt ca. 2 spsk solsikkeolie, 3 fed hvidløg i tynde skiver og 3 chili efter eget valg.
- Steg det hele i 2-3 minutter og vupti; en lækker hotsauce!
- Hæld saucen ud over dine Caveman bøffer mens de trækker. Mmmm!