Græsk inspireret lammeburger

Er du vild med græsk mad, så skulle du tage og prøve denne græsk inspireret lammeburger, som vi har opskriften på lige her. Vi lover en kæmpe græsk smagsoplevelse, hvis du selvfølgelig er til lam, tzatziki, oliven og feta, hvor fetaen er røget over grillen.

  • texture Træpillegrill
  • restaurant_menu Hovedret

Ingredienser

Sådan gør du


Forberedelse:

  1. Bland din fars med persille, rosmarin, et fed revet hvidløg, salt og peber.
  2. Form 4 bøffer og pensl dem med olivenolie på begge sider. Sæt på køl i 30 min.
  3. Lav i mellemtiden tzatzikien. Riv agurkerne og bland dem med yoghurten. Tilsæt 2 fed revet hvidløg og 1 spsk olivenolie. 
  4. Skær tomater og løg i skiver.
  5. Skær fetaen i 2 cm tykkelser og læg skiverne på en grillbakke.
  6. Udstik dine fladbrød med en diameter på ca. 12 cm.

Tilberedning:

  1. Indstil grillen til 105 °C. Tænd Super Smoke® funktionen, hvis din grill har det.
  2. Sæt grillbakken med fetaskiverne ind på grillen og røg dem i ca. 15 min. Tag dem af grillen.
  3. Skru nu grillen op på 200 °C. Når temperaturen er opnået lægger du bøfferne på grillristen og griller dem i ca. 10 min. på hver side.
  4. Grill brødet på begge sider.

Anretning:

  1. Smør brødet med tzatziki på både top og bund.
  2. Læg salatblade, tomat og løgskiver på bunden.
  3. Kom den grillede bøf og en skive røget feta på.
  4. Afslut med en skive brød. OBS: Brug eventuelt et træspyd til at holde den sammen.

Print opskriften

arrow_upward