play_circle_outline youtube
Torsk Papilotte Opskrift Gasgrill 1
Torsk Papilotte Opskrift Gasgrill 3
Torsk Papilotte Opskrift Gasgrill 2

Fiskepakker - torsk en papillote

Leder du efter en eminent smovse-ret? Så er disse "fiskepakker" lige sagen. Mads Niemann har sammensat disse små, smagfulde pakker, som består af saftig torsk, sprød bacon, spidskål, urteolie og en lækker, cremet sauce - det er med andre ord en ret, som nok skal imponere dine gæsters smagsløg.

  • texture Gasgrill
  • restaurant_menu Forret

Ingredienser

Sådan gør du


Forberedelse:

  1. Skær torsken ud i små portionsstørrelser.

  2. Salt torskestykkerne let og lad dem stå i køleskabet natten over.

Fyld:

  1. Varm en støbejernsplade eller pande op på grillen. Steg spidskål og forårsløg af ved høj varme i et par minutter. Smag til med salt.

  2. Steg baconternene sprøde og lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle.

  3. Brun smørret i en lille kasserolle.

Papillote:

  1. Klip bagepapir ud i passende størrelse, således de kan lukkes.

  2. Nu skal torskepakkerne samles. Kom 2 spsk. kål og forårsløg på et stykke bagepapir efterfulgt af de sprøde bacontern.

  3. Læg et stykke fisk ovenpå og til sidst 1 spsk. brunet smør. Luk så fiskepakken og fortsæt med de resterende pakker.

  4. Kom fiskepakkerne i en alubakke og sæt dem på grillen over indirekte varme ved 180-190 °C. Giv pakkerne 8-12 min. afhængigt af størrelsen på fisken. Imens laves sauce mousseline og urteolie.

Urteolie:

  1. Varm olien op til 65 °C. Det er vigtigt, det ikke varmes højere op, så brug eventuelt et termometer.

  2. Kom herefter olien og urterne i en blender, og blend det i 5 min.

  3. Kom olien gennem en sigte, og bagefter gennem et rent klæde, hvorefter urteolien er klar.

Sauce mousseline:

  1. Først skal smørret klares ved at smelte det og skille vallen fra.

  2. Æggeblommerne piskes sammen med hønsefond og citronsaft over lav varme, til det tykner en smule og skummer lidt.

  3. Tilsæt smørret lidt ad gangen. Det er vigtigt, at smørret ikke er for varmt, for så kan saucen risikere at skille. Når alt smørret er tilsat, smages det til med salt, peber og evt. lidt ekstra citronsaft.

  4. Pisk fløden stiv og vend den forsigtigt rundt med saucen.

Servering:

  1. Åben fiskepakkerne og server med saucen og urteolien.

Print opskriften

arrow_upward