Ingredienser
Sådan gør du
Forberedelse af grill
- Gør grillen klar – grillens temperatur skal ramme ca. 170°C indirekte varme.
Nakkefilet
- Rør alle krydderierne sammen til nakkefileten. Skær dybe snit i kødet hele vejen rundt - både på langs og på tværs og gnub hele krydderimikset godt ind i.
- Kom nakkefileten på rotisseri og bind evt. lidt kødsnor om kødet.
Grill
- Kom rotisseriet på grillen og tilføj en bakke under med 2 dl vand. Kødet skal have ca. 2-2½ time, eller indtil en kernetemperatur på 72°C.
- Hver halve time får kødet lidt over 1 dl lun bouillon hældt over sig.
Tilbehør
- Imens kødet hygger sig på grillen, hakkes løg og agurkesalaten og det røres sammen til en nem relish.
- Snit spidskål og rør med limesaft, salt og peber – smag kålen godt til.
- Hak purløg fint og rør sammen med creme fraiche, mayonnaise, salt og peber.
Grill 2
- Tag rotisseriet af grillen, når kødet har ramt en kernetemperatur på 72°C. Kødet skal hvile i 15 min., før det tages af rotisseriet.
- Imens grilles tortillas på Sizzle Zone i få sekunder, så de bliver lunet og får grillmærker. De lune tortillas opbevares i et viskestykke, så de holder sig lune.
- Skær kødet i mindre tern og er der lidt fond tilbage i bakken, som var sat under kødet, så miks det endelig sammen med det grillede svinekød.
Tilberedning
- Så er alt klar til servering – tacos bygges op med dressing, spidskål, kød og relish.
Tip: Kødet er også fantastisk i pitabrød eller store tortillas med salat og dressing.