play_circle_outline youtube
Quesadillas Con Cochinita Pibil Opskrift Pillegrill

Quesadillas con Cochinita Pibil

”Cochinta pibil” er en traditionel mexicansk ret der stammer fra Mayaindianerne helt tilbage fra før Spanierne opdagede og koloniserede Mexico. Cochinta betyder pattegris på spansk, og pibil er mayaindiansk og betyder bagt i jorden. I denne opskrift vælger vi dog, at bruge en Traeger pillegrill, for at gøre det så lidt som muligt. Pillegrillen er også ideel, når det gælder den lange tilberedningstid og den røgsmag, som kendetegner kød lavet i jordovn. På denne måde får man den autentiske smag og det møre trævlede kød, som er lige til at pille i lange tråde, fuldstændig som det vi kender fra ”pulled pork”.

Marinaden består af appelsinjuice blandet med achiote som er en særlig krydderpasta fra Yucatan egnen i Mexico. Achiote har en helt særlig rød farve som den får fra annato frø. Det har en sød krydret smag, men er ikke specielt stærkt. Og du behøver altså ikke at tage til Mexico for at få fat i det. Den kan bestilles fra websites, der forhandler mexicanske produkter, f.eks. tasteoflatinamerica.dk.

Opskriften er egentlig nem nok, og det er en god ret at lave når man skal lave mad til mange mennesker, f.eks. til en havefest eller lignende. Fyld køleboksen med mexibajer, og smid lidt Mariachimusik på anlægget, hvis du skal lave en ordentlig fiesta.

Opskriften er udviklen af Gordon P. Henriksen, og på hans Youtube-kanal finder du serien "UD". I afsnittet "Tailgating" fortæller han bl.a. om denne opskrift på Quesadillas con Cochinita Pibil.

  • texture Træpillegrill
  • restaurant_menu Hovedret
  • restaurant_menu Forret

Ingredienser

Sådan gør du


Cochinta Pibil

  1. Bland achiote pasta med appelsinjuice for at lave marinaden.
  2. Læg en kølle fra et vildsvin (eller nakkefilet fra gris) i marinaden, og lad det stå på køl natten over.
  3. Placer kødet i din Traeger ved 140 grader i 10 timer. Til opskriften er der blevet brugt pecan træpiller, men du kan sagtens bruge andre varianter.
  4. Om ønsket kan kødet pakkes ind i bananblade eller Traeger slagterpapir for at efterligne traditionel tilberedning.
  5. Brug en forstøver eller pensel til at sprøjte kødet med appelsinjuice med jævne mellemrum for at holde det fugtigt.
  6. Når kødet er mørt, kan det pilles fra benene og fryses til senere brug.

Quesadillas con Cochinta Pibil:

  1. Lav quesadillas ved at fordele trævlet tilberedt kød og revet cheddar mellem dine tortillas.
  2. Opvarm quesadillas på begge sider i en stegepande eller grill.

Majs og Sortbønne Salsa:

  1. Grill majskolber med lidt olie og mexicanske krydderier, eller forkog dem og grill dem ved høj varme til sidst.
  2. Skær majsene af kolberne og bland dem med sorte bønner, hakket forårsløg, frisk chili efter smag, limesaft og koriander. Tilsæt salt og peber.
  3. Server quesadillas med en portion salsa og creme fraiche. Ekstra chilisovs som ønsket.

tips:

Du kan tilføje ekstra smag med chilisovs som "El Yucateco Habeñero".

Print opskriften

arrow_upward