Ingredienser
Sådan gør du
Dejen:
- Rør gær og vand sammen og tilføj sukker, salt og mel. Lad røremaskinen ælte et par minutter og tilføj olie. Ælt i 10-15 min. Stram dejen op og kom i en lufttæt beholder. Sæt dejen på køl i 24 timer. Husk at give dejen plads nok til at hæve – så dejen må maks. fylde 1/3 af bøtten.
- Dejen strammes op ved at bruge en dejskraber, som skubber pizzadejen ind under sig selv hele vejen rundt, så du efter nogle omgange har en glat og rund dej.
- 3 timer før dejen skal bruges tages den ud og strammes op, deles i 6 og hver dej strammes op. Lad dejen hæve enten i en hævekasse med lidt durummel i bunden eller under film (kom det forsigtigt over dejen og husk durummel under dejen og oven på dejen)
Pizzafyld
- Kog spaghettien al dente, og skyl den herefter under koldt vand. Imens halveres kyllingebrysterne, så stykkerne bliver knap så tykke. Steg kyllingestykkerne i lidt olie med salt og peber, og skær så stykkerne ud i mindre tern.
- Kom alle ingredienserne til pestoen i en minihakker og kør, indtil det er en lækker pesto. Smag pestoen til med salt og citronsaft – husk at pastaen og pizzadejen vil tage noget af smagen, så smag den ekstra godt til.
- Rør spaghetti, kylling og 8-10 spsk. pesto sammen (udgangspunktet for denne opskrift er 6 stk. så hvis du laver mere eller mindre end det, så skal antallet af spsk. pesto justeres)
- Riv cheddar og vend det sammen med mozzarellaen.
Bag pizzaen
- Din Gozney pizzaovn tændes 45 min. før den skal bruges. Den skal varmes op til 380-400 °C.
- Drys lidt durummel ud på bordet, tag en portion dej og drys durummel ovenpå dejen, så der ikke er noget der klistrer. Med fingrene trykkes luften i dejen ud mod kanten – lav ½-1 cm kant. Med hænderne strækkes dejen herefter på bordet i en cirkelbevægelse, så du får en tyndere og bredere pizzadej.
- Du kan også strække dejen ved at løfte den og bruge dejens egen vægt til at gøre den tyndere. Husk dog at fjerne alt overskydende durummel under dejen, så der ikke kommer løst mel med i ovnen.
- Kom noget af spaghettimikset på langs i midten af pizzadejen og top med ost. Luk pizzadejen godt ind over fyldet.
- Skru ned på laveste blus på din Gozney pizzaovn, når calzonen skal bages. Kom calzonen på en pizzaspade, og bag pizzaen i ca. 90 sekunder i pizzaovnen – husk at dreje den nogle gange undervejs. Jeg synes, at 4 gange drej passer godt til calzone.
- Herefter gentages processen med at lave en calzone og bage den. Husk at skrue op for varmen i ovnen imellem hver bagning, så pizzastenen ikke taber temperatur.
- Når alle pizzaer er bagt, så er det blot at sige: Velbekomme!
Tips:
Dejen indeholder ret meget vand. Ønskes en dej der er lidt nemmere at forme, så kan der tilføjes en smule ekstra Caputo Nuvola i dejen, imens den røres på maskine.