Kylling i sur-sød sauce

Kylling i sur-sød sauce er en af de mest elskede wok-klassikere. Den lækre søde og syrlige sauce komplimentere de lynstegte kyllingestykker helt perfekt, og ananasstykkerne giver retten et ekstra saftigt pift. Foruden ananas bruger vi også gulerødder, peberfrugt og forårsløg, men du kan sagtens eksperimentere med andre grøntsager såsom squash, agurk, cherrytomater mm.

  • texture Wok
  • restaurant_menu Hovedret

Ingredienser

Sådan gør du


Forberedelse:

  1. Først gøres alle grøntsager klar og skæres i mundrette stykker. Hvis du bruger ananas fra dåse, så skal du gemme lagen til sur-sød saucen.
  2. Skær dine kyllingefileter i tynde strimler. 

Sur-sød sauce:

  1. Der røres lidt vand i majsstivelsen og rør godt rundt. Tilsæt derefter resten af vandet, og rør til der ikke er klumper tilbage i majsstivelsen. Tilsæt nu resten af ingredienserne til saucen. Sur-sød saucen vil være tynd, men den tykner, når du tilføjer den til wokretten.

Wok:

  1. Nu skal du komme olien i din forvarmede wokpande og derefter kyllingestrimler. sørg for at røre rundt i wokken, så kyllingestrimlerne ikke brænder på.
  2. Når kyllingestrimlerne er ved at være klar, kommer du grøntsager og ananasstykkerne i wokken sammen med kyllingestrimlerne. Sørg for at have høj varme på din wok.
  3. Sur-sød saucen skal nu tilsættes. Husk at røre rundt. Du vil nu se at saucen tykner og at den lægger sig på kyllingestrimlerne og grøntsagerne. Hvis du ønsker din sur-sød sauce tyndere, kan du tilføje lage fra din ananas, og har du ikke mere, bruger du vand.
  4. Retten er nu ved at være færdig, og du steger videre i ca. et min. efter sur-sød saucen er tilføjet. Smag til med lidt salt. Retten er god med ris til.  

Print opskriften

arrow_upward