Ingredienser
Sådan gør du
- Kog vand op i en gryde, og sluk for varmen. Kom risnudlerne i vandet – her skal de ligge i ca. 10 min., eller indtil de er færdige. Kom dem herefter i en si, og skyl dem under koldt vandt.
- Imens risnudlerne er i vandet, så skæres de kinesiske broccoli i 3 cm stykker – stænglerne skal tilberede i længere tid, så del stængler og blade i 2 bunker.
- Hak hvidløgene, og skær kyllingelår ud i strimler.
- Varm din wok op på din HOT WOK. Kom 3 spsk. olie i, og når den er klar, så kommes stængler, hvidløg og kylling i. Imens det steger, så røres sort soya, soya, vand, palmesukker, østerssauce og limesaft sammen.
- Når kyllingen er næsten ved at være færdig, så kommes bladene og 2 æg i. Rør det godt sammen. Fjern det hele fra wokken, og kom soyamikset i. Kom nudlerne i wokken, og vend det hele rundt – pas på ikke at ødelægge nudlerne.
- Kom kyllingemikset tilbage i, og så snart alt er vendt godt rundt, så er pad see ew klar. Servér med lidt chiliflager, hakkede peanuts og lime skåret i både. Det stærke, salte og syrlige giver balance til retten. Velbekomme.
*Sort soya kan undlades, men retten vil få en knap så mørk farve. Undlades den, så brug gerne 1 tsk brun farin eller ekstra palmesukker og evt. lidt ekstra soya.