Ingredienser
Sådan gør du
Dej:
- Kom gær, vand, salt, sukker og mel i en røremaskine, og ælt i 1 min.
- Kom olie i, og ælt dejen i 10-15 min. Kom dejen i en stor lufttæt beholder, og stil på køl i 24 timer.
- 3 timer før dejen skal bruges, så tages den ud af køleskabet. Drys hævekasserne med lidt durummel.
- Stram dejen op, og del dejen i 10 portioner. Stram hver portion dej op, og fordel dem i hævekasserne. Kom låg på, og lad dem hæve i 3 timer*
Topping:
- Imens dejen hæver i kasserne, så laves bearnaisemayonnaisen samt relish og osten gøres klar.
- Til mayoen hakkes estragon og røres i mayonnaise med bearnaiseessens, citronsaft og salt. Smag mayonnaisen godt til.
- Hak løg og agurkesalaten sammen.
- Skær osten i strimler.
- Husk også at få stegt pølserne – vi steger dem med en smule olie på lav varme over længere tid, så de ikke flækker.
Pizzaovn:
- 45 min. før brødene skal bages, så tændes din Gozney pizzaovn på fuld skrue – den skal ramme 370-380 °C.
- Når dejen er færdig med at hæve, så tag en portion dej og dyp forsigtigt i en portion durummel og børst overskydende mel af.
- Stræk dejen forsigtigt, så dejen passer til længden på en pølse.
- Med et par fingre trykkes en dyb streg i midten af dejen, så der er plads til osten. Kom ost i. Er dejen blevet lidt for bred, kan siderne skubbes lidt ind med håndfladerne.
- Med en pizzaspade kommes brødet i pizzaovnen – skru ovnen ned på laveste, når det er et brød, der bager.
- Bag spidsen af brødet først, så den anden spids og til sidst de to langsider. Brødet tager ca. 1,5 min. fra start til slut.
- Gentag med resten af pizzadejen, så du til sidst har 10 lækre hotdogbrød med ost.
- Kom pølser i dem alle og top med bearnaisemayo, relish og ristede løg. Velbekomme.
Tips:
*Det er en dej med høj hydration – den er derfor lidt sværere at arbejde med, da dejen bliver blødere og mere klistret. Dej kan også laves med lidt mindre vand. Så er den nemmere at arbejde med. F.eks. 525 g vand eller 550 g vand.
*De 3 meltyper giver en virkelig god konsistens på de færdige brød og en god smag. Dog kan du også nøjes med ren Nuvola.
*Er køkkenet meget varmt, så kan dejen være klar allerede efter 2-2½ time.
Tip: Hvis dejen er for blød at forme – f.eks. hvis dejen er blevet for varm, så kan du komme hævekasserne i køleskabet i 15 min. uden låg, så er dejen nemmere at håndtere.
De færdige hotdogbrød med ost er frysevenlige og skal blot tø op og lunes før servering.