Pizza med mortadella, pistacie og burrata

Frisk, cremet og sprød – denne pizza med pistacie og mortadella er en sand fornøjelse for alle pizzaelskere! Dejen, som hviler i 24 timer, giver en fantastisk bund, der bliver dejligt sprød i din Gozney pizzaovn. Den milde mascarpone-blanding og pistacie-cremen giver en skøn smag sammen med smeltende mozzarella og mortadella. Friske basilikumblade og et drys hakkede pistacienødder runder det hele af. Vil du gøre den ekstra god? Top den med burrata for en ekstra cremet bid.

Denne opskrift er udarbejdet af PizzaDoc

 

  • texture Pizzaovn
  • restaurant_menu Hovedret
  • restaurant_menu Frokost

Ingredienser

Sådan gør du


Dej:

  1. Hæld alt vand i en røreskål, og tilsæt gæren under omrøring, indtil den er opløst.
  2. Tilsæt alt melet.
  3. Ælt dejen i 3-4 min. ved lav hastighed.
  4. Skru nu op for hastigheden, og ælt i 8 min. ved mellem hastighed.
  5. Tilsæt alt saltet.
  6. Ælt, indtil dejen er blank. Temperaturen bør ikke overstige 24°C.
  7. Lad dejen hvile i 10 min.
  8. Form dejen til en stor kugle.
  9. Sæt dejen i køleskabet i minimum 24 timer.
  10. Tag dejen ud af køleskabet 6 timer før brug.
  11. Del dejen op i 6 kugler af ca. 280 g.

Mascarpone blanding:

  1. Rør mascarpone, olivenolie, salt og peber sammen.
  2. Tilsæt mælk, indtil blandingen har en blød og cremet konsistens.

Pistacie-creme:

  1. Blend pistacienødder, smagsneutral olie, salt og peber sammen til en pistacie-creme.
  2. Tilsæt smagsneutral olie, indtil den har den rette flydende konsistens.

Tilberedning:

  1. Forvarm din Gozney pizzaovn til 450°C.
  2. Skær mozzarellaen i skiver.
  3. Stræk pizzadejen ud på et bord drysset med mel.
  4. Fordel mascarpone-blandingen på pizzaen.
  5. Fordel derefter pistacie-cremen på pizzaen.
  6. Læg mozzarella-skiverne på.
  7. Kom pizzaen over på en pizzaspade drysset med mel.
  8. Stræk bunden ud, og placer den i pizzaovnen i omkring 90 sekunder. Vend pizzaen regelmæssigt, mens skorpen bager.

Servering:

  1. Når pizzaen er færdigbagt, læg mortadella på med det samme.
  2. Top med frisk basilikum og hakkede pistacienødder.
  3. Top evt. også med burrata og ekstra pistacie-creme.
  4. Din pizza er nu klar til servering.

Print opskriften

arrow_upward