Ingredienser
Sådan gør du
- Tænd din Traeger pillegrill og indstil den til 185 °C.
- Mens den varmer op, bruges en fjerkræsaks til at fjerne rygbenet på kyllingen – klip på hver side af rygsøjlen, så er den nem at tage ud.
- Vend kyllingen med brystsiden opad, og giv den et par tryk med flade hænder, så den bliver lidt fladere.
- Fordel karry, paprika, cayenne og salt på begge sider af kyllingen.
- Grill kyllingen, indtil den når en kernetemperatur på 72 °C, og lad den derefter hvile. Under hviletiden vil temperaturen stige til 75 °C.
- Lad kyllingen køle nok af, så du kan trække kødet fra hinanden med hænderne. Brug evt. Traegerens eget termometer - så kan du nemt holde øje med kernetemperaturen.
- Mens kyllingen køler, koges pastaen efter pakkens anvisning.
- Skyl herefter pastaen under koldt vand, så den bliver helt kold.
- Skær løg og peberfrugt i tern, og snit sukkerærterne i skiver.
- Rør alle ingredienserne til dressingen sammen, og smag den godt til med syre og salt. Lad gerne dressingen trække lidt – så træder karrysmagen tydeligere frem.
- Når kyllingen er kølet af, trækkes kødet fra benene og rives i mindre stykker.
- Vend pasta, grøntsager, dressing og kylling sammen. Så er pastasalaten klar til servering. Velbekomme.
Tip: Pastasalaten kan fint holde i køleskabet i 3-4 dage og er derfor også skøn i madpakken eller med på tur.