Ingredienser
Sådan gør du
- Smør toastbrødene med smør, og steg dem på din plancha, hvor brænderne under er sat på middel varme, indtil de er gyldne.
- Imens skæres svampene i skiver.
- Når brødene er færdige, skrues alle brænderne op på fuld styrke, så planchaen bliver godt varm.
- Steg nu svampe, bacon og pølser samtidig i lidt olie. Vi steger svampene i den ene side, pølserne i den anden og bacon i midten. Er der ikke plads til al baconen, kan du tilføje de sidste skiver, når de første er skrumpet lidt under tilberedningen. Svampene krydres med lidt flagesalt, peber og friske timianblade.
- Mens det steger (husk at holde øje), skrælles kartoflerne og rives groft på et rivejern. Pres så meget væske ud som muligt. Rør den revne kartoffel sammen med æg samt godt med salt og peber.
- Når svampe, bacon og pølser er færdige, renses stegepladen ved at skrabe eventuelle rester af – men lad gerne baconfedtet blive på planchaen.
- Grillen vi bruger i opskriften har tre brændere. Vi tænder den midterste og den ene ydre brænder på fuld styrke og tilføjer lidt olie. Röstiblandingen fordeles i 5-6 portioner oven på den varme del af planchaen – tryk dem godt flade. Steg dem, indtil de er gyldne på begge sider. Vend dem et par gange undervejs.
- På den modsatte side af planchaen tændes den sidste brænder på lav til middel varme. Placer de fire ringe fra Napoleon brunchsættet, og spray dem med lidt smørspray eller oliespray. Slå ét æg ud i hver ring. Æggene tilberedes, indtil hele æggehviden er stivnet. Skru eventuelt brænderen helt ned til lav varme til sidst. Fjern ringene, drys æggene med salt og peber – og så er de klar.
- Udover alt det på planchaen så skal bønnerne varmes i en støbejernsgryde på grillens SIZZLE ZONE™. Så er der serveret!
Tips:
- Husk, at röstiblandingen skal bruges, så snart den er klar – ellers vil den begynde at blive brun.
- I stedet for timian på svampene kan du også bruge andre lækre urter fra haven – f.eks. finthakket rosmarin, estragon eller persille. Persille bør dog først tilsættes lige før svampene er færdige.