Ingredienser
Sådan gør du
- Rør gær og vand sammen, og tilføj sukker, salt og mel. Ælt dejen i hånden i 10-15 min. – det er nemmest på køkkenbordet. Dejen kan føles lidt klisteret, men bliv ved med at ælte. Lad dejen hvile på bordet i 15 min., og stram herefter dejen op. Kom den i en lufttæt beholder og på køl i 24 timer.
- Dejen strammes op ved at bruge en dejskraber, som skubber pizzadejen ind under sig selv hele vejen rundt, så du efter nogle omgange har en glat og rund dej.
- To timer før dejen skal bruges, tages den ud og strammes op. Del den i 14 portioner (opskriften tager udgangspunkt i, at det er til 14. stk), og hver dej strammes op. Lad dejen hæve i to hævekasser med lidt durummel i bunden.
- Fordel Nutella ud i 14 små portioner på et skærebræt med bagepapir. Nutellaen lægges i små, 7-8 cm lange portioner. Frys nu Nutellaen.
- Din Gozney-pizzaovn tændes 30-45 min., før den skal bruges. Den skal varmes op til 370-380 grader.
- Kom lidt durummel over de færdighævede dejklumper, og lav en lille bunke durummel på bordet. Tag forsigtigt en portion dej og vend den i durummelet. Med fingrene trykkes luften forsigtigt lidt ud, så dejen danner en aflang form – dejen skal ikke strækkes, da calzonen skal holdes lille. Kom en frossen portion Nutella i midten, og luk calzonen godt. Fjern al overskydende durummel. Lav to calzone ad gangen, og form først de næste, når ovnen er fri.
- Bag de to calzone på én gang i pizzaovnen i cirka 2 min., eller indtil de begge er godt gyldne hele vejen rundt.
- Herefter gentages med to nye calzone, indtil alle 14 er bagt.
- Pensl de færdige calzone med smeltet smør, og sigt flormelis over. Velbekomme.
Tips:
Hvis Nutellaen ikke fryses, er det svært at få en flydende midte, da Nutellaen bliver tilberedt i de høje temperaturer i pizzaovnen. Nutellaen kan fryses lang tid i forvejen.
Skal de færdige calzone fryses, så undlad at toppe dem med smør og flormelis.