Ostebrød med hvidløgssmør

Bløde, ostefyldte brød med gylden skorpe og masser af smag fra hvidløgssmør – perfekte tilbehør til grillmad, salater, pastaretter eller en god suppe. De laves i vores Gozney pizzaovn ved høj varme, så de får en luftig krumme og en sprød overflade, mens mozzarella og cheddar smelter til en cremet midte. Efter bagning pensles de med smør, hvidløg og frisk persille for ekstra aroma og saftighed. Ideelle både til servering direkte fra ovnen og til at fryse ned til senere brug.

Opskriften er udviklet i samarbejde med Julia Olsen, Onekitchenblog

  • texture Pizzaovn
  • restaurant_menu Tilbehør
  • restaurant_menu Snack

Ingredienser

Sådan gør du


Dej:

  1. Rør gær og vand sammen, og tilføj sukker, salt og mel. Ælt dejen i hånden i 10-15 min. – det er nemmest på køkkenbordet. Dejen kan føles klisteret, men bliv ved med at ælte.
  2. Lad dejen hvile på bordet i 15 min., og stram herefter dejen op. Kom den i en lufttæt beholder og på køl i 24 timer.
  3. Dejen strammes op ved at bruge en dejskraber, som skubber pizzadejen ind under sig selv hele vejen rundt, så du efter nogle omgange har en glat og rund dej.
  4. Tre timer før dejen skal bruges, tages den ud og strammes op, deles i 10, og hver dej strammes op. Lad dejen hæve fordelt i to hævekasser med lidt durummel i bunden.

Pizza:

  1. Din Gozney-pizzaovn tændes 30-45 min., før den skal bruges. Den skal varmes op til 370 °C.
  2. Kom lidt durummel over de færdighævede dejklumper, og lav en lille bunke durummel på bordet. Tag forsigtigt en portion dej og vend den i durummelet. Med fingrene trykkes luften forsigtigt helt ud til kanten af dejen. Med fingrene under dejen strækkes den forsigtigt, så du til sidst har en aflang pizzadej. Fjern al overskydende durummel.
  3. Fordel en stribe af de to oste i midten, og luk nu dejen om osten – luk den godt.
  4. Gentag dette med én portion dej mere, og bag nu begge brød på én gang i pizzaovnen. Vend brødene nogle gange, så de får god farve hele vejen rundt. Når brødene bages, sættes pizzaovnens flamme på lavt blus.
  5. Gentag, indtil alle ostebrød er bagt.
  6. I en gryde smeltes smør sammen med hvidløg og lidt salt. Tag gryden af varmen, og rør persille i. Pensl alle brødene med hvidløgssmør – og så er der serveret! Velbekomme.

Tip: Brødene er frysevenlige – både med og uden hvidløgssmør.

Print opskriften

arrow_upward