Batteri til Traeger Ranger pillegrill
18. juni 2024
18. juni 2024
Drømmer du om at tilberede lækre retter på din Traeger Ranger pillegrill, selv når du er langt væk fra civilisationen? Det er faktisk enkelt, at tage din kulinariske oplevelse med ud i naturen, uden at bekymre dig om manglen på strømstik. Sven Nielsen fra vores PRO BBQ Team har nemlig fundet en perfekt løsning på udfordringen, hvilket han beskriver detaljeret i sit blogindlæg om emnet.
Alt du behøver er nemlig en batteriløsning, som leverer 230V / 300W kontinuerlig strøm.
Det gør Ryobis 36V 300W Batteri Inverter blandt andet. Det vil sige, har du et Ryobi produkt, der kører på 36V batterier, er du faktisk godt kørende for små 799,- kr.
På de to billeder herunder kan du se, at Batteri Inverteren faktisk kan trække selv de store Traeger modeller, som f.eks. en Traeger Timberline 850. Sven skulle nemlig lige teste og se om det kunne lade sig gøre og det kunne det. Svens Traeger Timberline 850 kørte små 4 timer på det 12 Ah batteri, der er vist på billedet og det var stadig fuld opladet.
Som du kan se på det øverste billede, kan en Batteri Inverter faktisk levere strøm til to Rangers, de skal bare startes op forskudt. De har nemlig et strømforbrug på omkring 300W ved opstart.
Men når de er startet op og gnisttænderen (Igniteren) er slået fra igen, bruger de hver især max. 50W i timen. Under en strandtur har Sven haft to Rangers igang samtidig i næsten 4 timer uden problemer med et 6 Ah / 36V batteri, hvor han grillede ved temperaturer på mellem 160 - 220 grader.
Hvis du har 36V serien fra Ryobi, er du hurtigt kørende. Så skal du nemlig kun investere i selve Batteri Inverteren, som typisk koster omkring kr. 799,-. Skal du derimod ud og investere i både batteri og oplader, kan vi anbefale at starte med Ryobi 36V Sæt, som ofte kan købes til ca. kr. 1.500,-. Så har du strøm nok til to Rangers i ca. 4 timer og 6-7 timer på en alm. Traeger grill. Skal du grille Pulled Pork eller lignede langtidsretter på farten, skal du nok overveje at investere i en 36V / 12 Ah batteri.