Få din Traeger på WiFi

01. januar 2022

Traegerwifi

Hvordan får man en Traeger grill på WiFi?

De fleste Traeger Grills har WiFIRE®, som betyder at grillen kan komme på WiFi så du herigennem kan styre den fra din smartphone via Traegers app. MEN når det så er sagt, er det jo sådan med elektronik at det kan drille lidt. Her finder du hjælp til at løse evt. opkoblingsproblemer.

Inden opkobling

Inden du går i gang, skal du kontrollere følgende:

  1. Tjek om du har et 2,4 GHz WiFi-signal


    Traegers grill kører KUN på 2,4 GHz, men mange routere udsender både et 2,4 GHz og 5 GHz signal.

    Sådan tjekkes signalerne på en smartphone:

    • Åbn Indstillinger - Wi-Fi
    Hvis du har to signaler, vil de typisk slutte på hhv."x2.4G" og "x5G".

    • Vælg Wi-Fi forbindelsen, der slutter med 2G eller 2.4G



    Hvis ikke du har en 2.4G forbindelse, skal du kontakte din internetudbyder.

  2. Hav din WiFi-kode klar

  3. Sørg for at grillen står, hvor der er et godt WiFi signal
    Du kan tjekke signal-styrken på samme måde som du tjekkede signaltypen. Grillen kan flyttes tilbage til dens faste plads efter du er koblet på WiFi.

  4. Installer Treagers app på din smartphone og opret en profil

Opkobling på WiFi

Når du skal koble din Traeger grill til WiFi, skal du:

  1. Tænde for grillen

  2. Slet ALLE kendte WiFi-netværk, som din smartphone kan koble på der, hvor du står med grillen

  3. Luk alle kørende apps på din smartphone
    Din smartphone må ikke anvendes til opkald eller andet samtidig med, at du skal koble grillen til WiFi

  4. Tilslut din smartphone til det 2,4 GHz WiFi-netværk, som grillen også skal tilsluttes
    Vær obs på at du ikke skal tilslutte telefonen til grillens WiFi-netværk.

  5. Åben Traegers app, tryk på "add" og følg vejledningen på appen slavisk
    - vær tålmodig og luk ikke appen midt i processen.

Hvis opkoblingen fejler så følg det, appen skriver eller start forfra ved punkt 1 i denne FAQ


Fejler alt

Hvis du har forsøgt at koble grillen på WiFi mange gange, så kan det være nødvendigt at nulstille processen og starte forfra.

Det gøres sådan her:

  1. Sluk dit internet på kontakten, vent 2 minutter og tænd det igen

  2. Tænd grillen

  3. Tryk på "Menu" på grillen

  4. Find og tryk på funktionen "Forget network"

  5. Sluk for strømmen til grillen og vent 2 minutter

  6. Start herefter hele processen igen
    dvs. guides til "Inden opkobling på WiFi" og "Opkobling af Traeger grill til WiFi"

Ellers kan du naturligvis altid kontakte vores kundeservice for at få hjælp!


arrow_upward